Passagerbusradiator

Radiatoren kaldes også en vandtank, der er sammensat af en øvre vandtank, en nedre vandtank, en radiatorkerne og et radiatordæksel. Radiatoren er en vigtig komponent i kølesystemet, og dens vigtigste rolle er at tvinge motoren til at køle af for at sikre, at motoren altid kan arbejde ved den mest passende temperaturtilstand for at opnå den højeste effekt, økonomi og pålidelighed.
1. Øvre og nedre vandtanke
Kølevæske sprøjtes ind fra påfyldningsåbningen i vandtanken og dækkes med en radiatorhætte. Den øverste vandtank og den nedre vandtank er henholdsvis udstyret med et vandindløbsrør og et vandudløbsrør, og vandindløbsrøret og vandudløbsrøret er henholdsvis forbundet med en gummislange og et vandudløbsrør i et cylinderhoved og et vandindløbsrør i en pumpe. Der er også en drænafbryder på vandudløbsrøret i radiatorens nederste tank, og kølevæsken i radiatoren kan tappes om nødvendigt.
2. Radiatorkerne
Radiatorkernen er sammensat af mange kølevandsledninger og finner, og radiatorkernens struktur er forskellige.
Der er to typer rør og rør.
3 radiatorafdækning
På nuværende tidspunkt vedtager personbussmotoren for det meste et lukket vandkølesystem, og radiatordækslet på dette kølesystem har en automatisk ventil. Når motoren fungerer normalt, lukkes ventilen, og kølesystemet adskilles fra atmosfæren for at forhindre vanddamp i at slippe ud. Trykket i kølesystemet er lidt højere end det atmosfæriske tryk, hvilket kan øge kølemidlets kogepunkt. Når trykket i kølesystemet er for højt eller for lavt, åbnes en automatisk ventil for at lade køleradiatorsystemet kommunikere med atmosfæren. Radiatorovertræk med luft-dampventiler bruges i vid udstrækning i lukkede vandkølesystemer. Under normale omstændigheder lukkes de to ventiler med en fjeder. Når trykket i radiatoren stiger til en bestemt værdi (0,026 ~ 0,037MPa), åbnes dampventilen; kølervæskens temperatur falder, og når vakuumet, der genereres i kølesystemet, når en bestemt værdi (0,01 ~ 0,02 MPa), tændes luftventilen.